23.1.08


Så skete det der uvægerligt måtte ske.
Bloggen bliver nedlagt (eller skal vi sige at den holder pause på ubestemt tid), da der er andre ting der fylder mere lige nu. Strengt taget er det en pause med tilbagevirkende kraft da jeg, som den opmærksomme tilbagevendende læser har bemærket, ikke har postet i over et halvt år. Da jeg ikke ser yderligere posts i fremtiden som noget der er særlig sandsynligt vælger jeg så at kalde det en dag.

Bloggen forbliver oppe, men den vil ikke længere blive opdateret med nyt indhold.

Vil den genoptages en dag? Måske. Men lige nu er motivationen andetsteds.

Tak til de få der checkede ind fra tid til anden og læste mine udgydelser
og kommenterede på disse. I ved hvem I er. :)

Jeg fortsætter i et mere afdæmpet, casual og kreativt online virke på facebook og deviantart.

This is Whipsy...signing off...

12.7.07

MAKE SOME NOISE IF YOU GIVE A SHIT!!

Ok. Så der gik en måned før jeg kunne få mig taget sammen til endnu et indlæg. Og så er det ikke engang kult-relateret. Men derimod noget helt andet.

I morgen er DAGEN! Dagen jeg har set frem til siden den blev annonceret tilbage i februar. Dengang skulle der gå fire hele måneder (plus det løse) førend det ville blive til fredag d. 13. juli. Dengang virkede det nærmest uoverskueligt. Dengang havde jeg stadig en knald eller fald eksamen at tage stilling til. Dengang havde jeg endnu at vælge hvilket nyt suppleringsfag jeg skulle ta'. Nu, er det alt sammen overstået. Suppleringsfag er valgt, eksamen er mere end bestået og om mindre end 24 timer står jeg på Vestereng i det nordlige Århus og føler stemningen brede sig. Føler aftenen, det pay-off for forårets slid og vanskelige overvejelser, summe omkring mig. Det er tid...til at rocke i gode venners lag med ingen ringere end 'tallica, baby!!

Allerede i morgen ved middagstid går det løs. Jeg har inviteret de jeg kender, som skal med til koncerten, på en lille kop øl eller fem inden det går med bus mod Vestereng ved 16.30-tiden. Inden da skulle en enkelt journalist og en fotograf fra Århus Stiftstidende gerne ha' kigget forbi til en snak om stort og småt, metal og Metallica, intolerance og fanatisme. Men jeg ved, at når lyden skrues op og først AC/DC's "It's A Long Way To The Top (If You Wanna Rock 'N Roll)" er ebbet ud og Ennio Morricones "Ecstacy of Gold" lader sine sagte toner glide ud af forstærkeranlægget godt hjulpet på vej af storskærmene på og ved siden af scenen, så er jeg transporteret til en anden verden af rock n' metal - hvor hverken terrorisme eller global opvarmning betyder en døjt. Og det forhåbentlig sammen med 45.000 andre storsmilende folk, deriblandt mine kammerater. Så skal der bankes med hver sit hoved. Synges med hvert sit næb. Hoppes på hver sine ben. Altsammen på hver sin måde.
For det er stemningen det drejer sig om. Det er oplevelsen. Det er nuet.
De er her. Det er nu.
Lad os rock og rulle!!

Opdateres med en sætliste og gig-report, så snart jeg har hoved og stemme til det igen...

Take care o' your wild selves...

10.6.07

Kult-øjeblikke i film...#1

Som en go' gang tidsfordriv vil der fremover, en gang om ugen ca., være et indlæg om en bestemt figur, et bestemt øjeblik, en bestemt sætning, et bestemt et-eller-andet fra en film som har medvirket til at højne oplevelsen af filmen eller blot bragt et smil over undertegnedes læber.
I den sammenhæng bruges ordet kult og det skal her forståes som en ting der var/er lidt ved siden af, lettere vanvittigt, men ikke desto mindre morsomt eller underholdende.
Da det jo, som bekendt, er en subjektiv vurdering når man snakker om hvad der er sjovt/ikke-sjovt, kult/ikke-kult så må der her tages højde for min personlige smag og dermed bør man gå til kult-kandidaterne med åbent sind, da de i sandhed til tider vil kræve netop dette.
Så med dette korte intro præsenterer jeg...

Kult-øjeblik #1:

Kurt Russell i John Carpenter's The Thing (1982)










Setup:
Jeg kan allerede nu afsløre at denne mand vil komme til at optræde indtil flere gange i disse kult-øjeblikke. Han er en af de store. Deraf tilnavnet Kulten - eller Kult Russell om man vil.
Specielt hans rolle som R. J. MacReady i The Thing vil optræde med mellemrum, da den er fyldt med udødelige øjeblikke. Alt omkring hans persona i denne film handler om at han ganske enkelt er ligeglad med alt og alle, og det viser han gerne åbent.
Han spiller helikopterpilot på en øde amerikansk forskningsstation i Antarktis. Han er udstationeret sammen med 11 andre mænd, primært forskere indenfor hver deres unikke felt. Han er derfor, allerede fra starten, afsondret fra de andre. Noget der fint illustreres ved at hans barak ligger væk fra lejren, i to-etagers højde. Han er en mand der elsker sin J&B whisky som følger ham troligt gennem meget af filmen. Linien: "I just wanna go up to my shack and get drunk", siger alt. Desuden elsker han skak. Men ikke nødvendigvis den TOP-moderne skakcomputer som han ynder at gå op imod. Og det er netop denne scene, som introducerer MacReadys karakter i filmen, jeg vil nævne.

Skak og whisky:
Scenen starter med at vi ser MacReady sidde ved computeren (ok, computer er måske så meget sagt, men elektronisk maskine med visuelt output, så da) med, selvfølgelig, et glas J&B i hånden.
Han indtaster kommandoer på computeren og den udfører dem lydigt på skærmen. Han læner sig tilbage efter at ha' indtastet et særdeles glimragende træk, ifølge ham selv, tager et slurk af whiskyen og griner lunt i skægget af computerens modtræk: "Poor baby. She's starting to loose it...".
Overbevist om den sikre sejr taster han, lettere overlegent, endnu et træk ind. Hvortil computeren replicerer med et skatmat. Nederlaget og vantroen står malet i mandens ansigt. Han er nede, men dog ikke slået. Han åbner lugen til computerens inderste dele og hælder nonchalant resten af whiskyen ind med en stor sprutten og rygen til følge, mens han tørt mumler: "Cheatin' bitch...".

...

Flere kult-øjeblikke vil følge om en uge...watch this space.

29.4.07

Sidste år i andet årti

Så rundede man 29 i fredags. Tidligere ville jeg ha' givet udtryk for dette med et højt tudbrøl og mærke historiens vingesus flabre forbi mit indre blik. Jeg ville ha' følt at dagen var noget specielt og markerede et vendepunkt i livet (om jeg så havde brug for det eller ej).
I dag kunne jeg ikke være mere ligeglad. Er det et vendepunkt, så lad det være et vendepunkt. 29 er et tal, ikke en følelse. Alder er bare en angivelse for hvor lang tid det er siden at du gik fra at være hjemmeboende til udeboende. Følelsen er noget helt andet. Så i stedet for at beklage mig over alderen, som førhen faktisk var noget man stræbte efter, så vil jeg omfavne konceptet og give fanden i hvad der står på fødselsregistreringen. Man kan sige at den slags fornægtelse af egen alder hører midtvejskriser til, så måske er jeg faktisk allerede 55 år og der er sket en fejl et eller andet sted. Jeg vil tværtimod sige at det bare er et spørgsmål om at smide en bekymring som det ikke nytter at man bærer rundt på, for du kan overhovedet ikke gøre noget ved den. Så måske er jeg bare en 55-årig på 29 der føler sig som en på 23. Hovedsagen er, at tallene kan rende mig noget så gudsjammerligt. Et umodent statement? Kald det en umoden moden overvejelse tilsat et gram tiltrængt selvfornægtelse.
Opskriften på evig ungdom? Næppe. Men det er et godt sted at begynde.

4.4.07

Du altforbarmende!

Hvis bare det var så let.
At poste om emnet på sin blog og så efterfølgende se verden ændre sig derefter. Sådan går det ikke.

I relation til den linkede artikel foroven, må jeg sige at jeg nogle gange ønskede at man som mand ikke var så gennemskuelig at falde for falske attributter (som det eneste) ved en pige. Jeg er godt klar over at piger ikke kun får foretaget brystforstørrelser for (deres) mænds skyld, tværtimod er det måske for at få et højere selvværd eller få behandlet et misforstået had til egen krop.
Jeg har ikke den store indsigt i hvad der kan være af dybereliggende grunde til at det sker; faktum er blot at det sker. Og åbenbart oftere og oftere.
Der er klart tilfælde hvor det kan være direkte nødvendigt, hvis f.eks. en kvinde føler at hun ikke kan være fuldblods kvinde hvis ikke hun også har former som en kvinde. I de tilfælde kan jeg se en logik i at lægge sig under kniven, men at gøre det for at gå fra en 70D til 65FF (ja, jeg måtte en tur på forbi Google efter de størrelser) eller noget i den dur, virker på mig komplet latterligt. Nu kan jeg jo af gode grunde ikke vide hvad der foregår i hovederne på pigerne der får det gjort, så derfor er det her ren spekulation, men lad mig så, i det mindste, se tingene fra et mandligt synspunkt:
Piger, vi elsker jeres bryster. Lad nu være med at pille unødigt ved dem når de nu (i langt de fleste tilfælde) sidder som de skal. Som med så mange andre ting i livet gælder, også her, et evigtgyldigt mantra; If it ain't broken, don't fix it. Der kan være fysiske årsager, som f.eks., at de er for store og giver rygproblemer eller de psykiske, som f.eks., et decideret fravær af bryster, hvor der kan være tale om logik i operationen. Men at gøre det blot fordi man har råd eller fordi man ikke får nok opmærksomhed, eller fordi ens tidligere operation ikke gav den ønskede størrelse er, for mig at se, det glade vanvid og ødelægger mere end det gavner. Investér i en WonderBra med en go' gang push-up i og spar resten af pengene.
Og så lige en opsang til de syv milliarder forskellige make-over programmer der kører: skam jer! I har virkeligt et stort ansvar i det her. Føj!

Det kan vist slet skjules at jeg foretrækker kirurgisk uberørte bryster. De er både kønnere at se på og så kan sgu' også bevæge sig, hvilket jo blot, for mig at se, er en af de mange charmer ved det kvindelige bryst. Hellere nogle man kan lægge sit hoved blødt på end nogle hvor man får blå mærker efter fem minutters ophold.
Hvad siger jeg så? At jeg ikke ville være sammen med en silikone? Slet ikke. Det det drejer sig om for mig er, at slå fast at det kun er nødvendigt i yderste konsekvens at få lavet om på det naturen har skabt. Vi har jo så travlt med at ødelægge alt andet naturskabt, så kan vi ikke godt få lov til at beholde denne ene (eller rettere to) ting? Og, som jeg har skrevet indtil flere gange, så er det ikke fordi jeg på nogen måde er en ekspert på det her felt. Det ligger mig bare meget på sinde at få det sagt.

Nu er kvinders bryster jo langt fra det eneste der er værd at kigge efter, men skal vi sige at det blot forherliger hele oplevelsen. :)

Bottomline: Bryster er dejlige. Store bryster er også dejlige, men ikke nødvendigvis bedre eller mere sexede. Et faktum Monica Bellucci (billedet) er et bevis på. Hun er meget almindelig af bygning og har ikke verdens største fortrin, men derimod en udstråling og karisma der vælter en omkuld.
Større bryster gør ikke mere sexet - og pumpede bryster da slet ikke. Jeg sætter det bestemt ikke som krav - så kræsen kan jeg overhovedet ikke tillade mig at være. :)
Men vi er heldigvis stadig nogle mænd der foretrækker det naturlige fremfor det kunstigt naturlige. Jeg ved at der må være andre derude som er af samme mening. Eller hva'?

16.3.07

En quiz i anledningen af foråret...


You scored as
Freddy Krueger.


You are Freddy Krueger. You are evil, but enjoy having fun.
Sure you made some bad choices in life,
causing some parents to attack you, and burn you alive.
But hey, you have even more fun now than you did then!
You prefer waiting for your victims to fall asleep,
so you can have fun with them in your world.
But if they pull you out, you dont let that stop your fun!


Freddy Krueger


55%

Jigsaw


50%

Michael Myers


45%

Hannibal Lecter


45%

Jason Voorhees


40%

Candyman


35%

Captain Spaulding


25%

Leatherface


15%

Pinhead


10%

Buffalo Bill


5%

Which Horror Killer are You?
created with QuizFarm.com

15.3.07

Snot i sylten og slim i svælget!

Det kunne være titlen på en pornofilm du ikke ønskede at høre nærmere om (eller måske vil du, men det må du holde for dig selv din perverterede ansjos!), men i stedet har det været overskriften for den seneste uges prøvelser for mit hoved og svælg. Et eller andet er hævet på begge sider af min hals og det har været ømt som bare pokker. Hver gang jeg gaber. Hver gang jeg synker. Hver gang jeg drejer hovedet for meget. Det har altsammen resulteret i smerte og deraf følgende irritation, både for mig selv og mine omgivelser.
Nu er det dog heldigvis på retræten og jeg kan begynde at se lyset. Ekstra tormenterende har det da været at skulle sidde indenfor mens netop lyset og foråret har vist sig fra sin flotteste side. Ironien er selvfølgelig at jeg begynder at helbredes just som foråret atter en gang må vige for en gang kulde og sne her i løbet af weekenden.
Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg har genopdaget kamille-te'ens glæder. Jeg forstår ikke helt hvordan jeg har kunnet hade denne drik inderligt gennem min barndom. Det er jo en gudsbenådet modgift mod hævelser i svælget. Udover det, så har den selvf. også stået på både Strepsils og Treo (m. Citrus) for at komme ondskaben i halsen til livs. Og det har virket, måske ikke så hurtigt og effektivt som mere kradsbørstig medicin, men dog virket.
Dette afbrud (og her vender jeg faktisk tilbage til mit indlæg efter at ha' ledt efter noget andet, så "afbrud", inDEED) har dog medført endnu mere læsning fra min side, ikke studierelateret læsning, dog. Har fået gjort kål på et par King-bøger (Everything's Eventual, Skeleton Crew, Night Shift (hvoraf de to sidstnævnte tidligere er læst på dansk), The Bachman Books (Rage og The Long Walk)), en enkelt dansk der har ligget i lang tid nu (Med Vold og Magt: Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix) og er endelig gået i gang med første fortsættelse til David Moody's Autumn, Autumn: The City, og har puttet de efterfølgende sequels (Autumn: Purification og Autumn: The Human Condition) i "kø".

Af urelateret nyt, så er Metallica i mandags (d.12/3) gået i gang med at indspille de 14 skæringer der ender på det nye album. Og for et par dage siden havde Aftenshowet på DR1 et interview med d'parret Ulrich & Nielsen (linket til dr.dk tv virker ikke lige nu - ligesom resten af DR. Jeg updater såsnart det er på plads).